x

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG DELTAG I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT PÅ 500 KR!

JA TAK, JEG VIL GERNE TILMELDES MARIBI'S NYHEDSBREV OG MODTAGE INSPIRATION OG TILBUD

Du valgte: Isoli

Viser 1 - 14 af 14 varer

Isoli

Isoli – mange farver i god kvalitet til alt fra børnetøj, jumpsuits, sportstøj, joggingtøj eller et par hyggelige ’inde- Baggy-bukser’. Det kan kun anbefales at sy børnetøj i isoli, da det med garanti holder de små prinser og prinsesser varme hele dagen. Men du kan også sy et jumpsuit til dig selv, eller måske bare en varm og hyggelig onepiece?

Isoli er ikke helt så dyrt som andre strikvarer, selvom det faktisk er strikket. Derfor er isoli et godt alternativ til både strik- og sweatshirtstof  – og da det er lavet af bomuld er der intet der stikker og kradser som man kender det fra fx uld. Isoli kaldes også for joggingstof.

 

Hvad er isoli?

Isoli er en fantastisk blød metervare i bomuld, som er betydeligt mere varm end normal bomuld. Isoli findes i flere tykkelser og fælles for dem er, at de føles som sweatshirt-stof, men er med en opkradset blød bagside. Bagsiden på isoli er lavet ved at strikke ekstra garn ind på vrangsiden af stoffet. Dernæst børstes dette ekstra garn op og det giver den karakteristiske bløde bagside, som man forbinder med isoli.
Derfor bruger man som regel isoli i de koldere måneder, men du kan også med fordel sy sportstøj af det, da isoli er meget svedabsorberende og holder rigtig godt på varmen, så dine muskler forbliver varme.
Isoli er derudover ofte meget strækbart, hvilket igen gør den ideel til sportstøj og andre former for tøj, man skal kunne bevæge sig i.

Isoli findes ofte mellem andre sweatshirtstoffer, men det er altså helt unikt for isoli, at den har denne lækre og bløde bagside, der gør den super behagelig at have på.

Isoli egner sig fint til at sy efter mønstre, da den er temmelig strækbar – dog skal du blot sørge for ikke at strække i stoffet mens du syr, da dette kan skabe uønskede rynker.

Acceptér

Denne side bruger cookies for at forbedre din købsoplevelse. Læs mere her